Paradisgade 7-9
8000 Århus C
86193122

SØNDAG I PARADIS

Den første søndag i måneden inviterer Øst for Paradis til Søndage i Paradis.

Vi er klar med endnu en række filmperler, der bliver serveret med en lækker brunch samt kaffe og the ad libitum. Hvad vi finder på at servere varierer fra gang til gang. Men vi garanterer, at det altid er lækkert og serveres med et smil.

Til alle arrangementerne vil der blive serveret brunch kl 11.00.
Filmen begynder kl. 12.00

Billetpris for både brunch og film: Kun 120 kroner
Århundredets Festival-brunch: 150 kroner
Champagnebrunch og film: 185 kroner
Kaffe & te ad libitum er med i prisen.

Billetter til Søndag i Paradis kan købes online eller i biografen.


Program 2017:

5. februar: DRENGEN MED CYKLEN
- Brunch-menuen inkluderer en fransk croissant før denne filmperle af Dardenne-brødrene

5. marts: ÅRHUNDREDETS FESTIVAL - GREASE
- Få fornøjelsen af et spændende oplæg om 50'ernes ungdomskultur inden det store musical-hit ruller over det store lærred

2. april: ATTENBERG
- Menuens græske præg vil bestå af lækre oliven og frisk tzatziki

4. juni: ONCE UPON A TIME IN THE WEST
- Western-klassikeren over dem alle, på original 35 mm! På menuen kan du finde den amerikanske morgenmadsklassiker, en PB&J - peanutbutter and jelly

3. september: OPTIMISTERNE
- Vi serverer norsk laks og myseost til denne livsbekræftende film om de kære norske volleyball-jenter

1. oktober: DRENGEN OG VERDEN
- Hele familien inviteres med til denne Søndag i Paradis, hvor menuen vil være fuld af frugt og farver!

5. november: NOI ALBINOI
- Fra instruktøren bag 'Virgin Mountain'. Menuens islandske islæt vil bestå af frisk skyr med bær og müsli

3. december: SAMSARA & CHAMPAGNEBRUNCH!
- Årets sidste Søndag i Paradis fejres med det sansemættede mesterværk SAMSARA og fuld skrue på forkælelsen med champagne og andre overdådigheder på menuen



Klik på de ovenstående titler for at købe billet!