Paradisgade 7-9
8000 Århus C
86193122

CREATIVE CONTROL



CREATIVE CONTROL

Premiere 20. april

Engang var prinsesse Leias rystende hologram den vildeste fremtidsdrøm. Nu ligger den kun en spytklat væk, den fagre teknologiske verden, hvor man kan have et forhold til en virtuel avatar. Den tanke får et nyt filosofisk spin i Benjamin Dickinsons 'Creative Control', der er årets hjernevridende high tech-miniature, som 'Ex Machina' var det i fjor.

Reklameforfatteren David er ved at afprøve en ny generation af Augmented Reality-briller, der blandt andet gør det muligt for ham at skabe en 3D-kopi af hans bedste vens sexede kæreste og indlede et dampende forhold til hende. Sådan da. For mens grænserne til fiktionen udviskes, mister David sit hold i virkeligheden og selvdestruerer bid for bid for øjnene af kæreste og kolleger. Det er en af de skarpe pointer i filmen, at vi med alle vores teknologiske landvindinger får sværere og sværere ved at se de, der står lige foran os. En anden er, at denne scifi-dystopi blot synes at være næste generation af Google Glasses, hvilket Dickinson (der selv spiller hovedrollen) understreger ved at fortælle i tidløs sort-hvid og bruge sine special effects med gefühl.

Det er fascinerende og frygtindgydende, og overbevisende realiseret med lige dele spænding og spidende sarkasme.

SE BL.A. FILMEN HER:


Gloria Biograf, København



Vester Vov Vov, København


Empire, København

Øst for Paradis, Aarhus

Cafe-biografen, Odense

Biffen, Aalborg

Nicolai Bio, Kolding