Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Happy Together

Happy Together

Wong Kar-wais ekstravagante kærlighedsdrama er også en roadmovie (af en slags). Filmen følger det homoseksuelle par Ho Po-wing (Leslie Cheung) og Lai Yiu-fai (Tony Leung), der rejser fra Hong Kong til Argentina for at finde sig selv og hinanden.

Men da de kører mod vandfaldene ved Iguazu, går et eller andet galt. Ho Po-wing forlader sin kæreste og begynder at tage sig betalt for sine seksuelle ydelser, mens Lai tager arbejde som dørmand på en tangobar i Buenos Aires og forsøger at spare sammen til sin hjemrejse.

Smerte rimer på hjerte i en på én gang overvældende og gribende, æstetisk magtdemonstration fra Wong Kar-wai.