Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Masked and Anonymous - CIN
Med oplæg ved forfatter Lars Movin.
Event
Masked and Anonymous - CIN

Masked and Anonymous

EVENT Forfatter, instruktør og Bob Dylan-kender, Lars Movin introducerer denne løsslupne komedie/koncert-hybrid med Dylan i centrum i anledning af udgivelsen på sin nye bog ‘Farlige film 1: Fluxus / Yoko Ono / Bob Dylan’

Efter at Bob Dylan i 1978 nær havde kørt sig selv i sænk med den selvudleverende, fire timer lange hybridfilm ‘Renaldo and Clara’, tydede alt på, at han havde fået nok af at flirte med levende billeder. Der skulle da også gå hele 25 år, før han igen prøvede kræfter med mediet. Denne gang – og med betragtelig succes – i form af ‘Masked and Anonymous’, et charmerende miks af politisk komedie og koncertfilm, skabt under pseudonym i samarbejde med instruktøren Larry Charles (siden kendt for ‘Borat’). Filmen udspiller sig i det postrevolutionære kaos i et ikke-specificeret latinamerikansk land, hvor en fordrukken impresario, Uncle Sweetheart (John Goodman), hyrer legenden Jack Fate (Dylan) som hovednavn til en velgørenhedskoncert. Selve handlingen kan stå på bagsiden af et frimærke, men en stjernespækket rollebesætning og en række musikindslag med en Dylan i topform sørger for underholdningsværdien.

MED ENGELSKE UNDERTEKSTER.