Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Tirsdag 03. juni
TÆNKEPAUSER I PARADIS: TID
Tænkepauser i Paradis! Foredrag inkl. en kop kaffe og en bog.
Event
TÆNKEPAUSER I PARADIS: TID

TÆNKEPAUSER I PARADIS: TID

TÆNKEPAUSER I PARADIS: TID

Tag en tænkepause i biografen, når Øst for Paradis i samarbejde med FO Aarhus inviterer til foredragsrække TÆNKEPAUSER I PARADIS den første tirsdag formiddag i hver måned. Tænkepauserne er de små bøger med de store tanker fra Aarhus Universitetsforlag, som siden 2012 har formidlet forskning fra Aarhus Universitet på en lettilgængelig og ofte humoristisk måde.


Læn dig tilbage i de bløde biografsæder med en kop kaffe, mens landets dygtigste forskere formidler deres viden om netop det, de ved mest om. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og debattere dagens emne. Med i prisen får du et eksemplar af dagens Tænkepause og en kop kaffe.


Pris for foredrag, bog og kaffe: 175 kr.


ULRIK UGGERHØJ // TID


De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid ”er noget mærkeligt noget”, og derfor Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til at få hold på den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. – Men hvad er klokken mon i sådant et?