Honningland

Bier er gode at tænke med. Mennesker har høstet honning i tusindvis af år, men bien har også altid været et politisk dyr, vi har brugt til at forklare og legitimere politik med. I årtusinder blev bistadens overhoved, som man stædigt mente måtte være af hankøn, brugt til at legitimere monarkiets nødvendighed. I dag er det biernes samarbejde og kommunikation, der bruges til at begrunde ’wisdom of the crowds’ og deltagelsesdemokrati. Og så er bien i dag - som isbjørnen tidligere - blevet et symbol på menneskets selvdestruktive adfærd overfor naturen. Vi kan, som foredraget vil vise, slet ikke lade være med at tænke på og med de små flyvende væsener.

Om Honningland:
Ved en forladt landsby i Makedonien spadserer Hatidze op ad bjergsiden for at se til sine bistader på klippeafsatsen. I stille sang tømmer hun forsigtigt staderne for honning uden brug af hverken net eller handsker. Tilbage i sit lille hus plejer hun sin gamle sengeliggende mor og fra tid til anden tager hun den længere tur ind til storbyen for at sælge sine varer.

En dag flytter en nomadefamilie ind ved siden af og Hatidzes fredfyldte paradis forstyrres af larmende maskiner, syv støjende børn og 150 køer. Alligevel byder hun den tilkomne familie velkommen og deler gavmildt ud af sine hemmeligheder om bierne. Men inden længe tager den nye families overhoved en beslutning, der kommer til at forandre Hatidzes liv for evigt.