Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Elskling

Elskling

Fra producenten bag ‘Verdens værste menneske’. ELSKLING er en fortælling om kærlighed og om alt det, der sker med og i os, når den går i stykker. En moderne og uimodståelig film om parforholdets op- og nedture og om alle de uventede veje, livet kan tage.

Maria og Sigmund forelsker sig hovedkulds, bliver lykkelig gift og får hurtigt to børn. Mens Maria navigerer mellem både karriere, børn og hus, er Sigmund som musiker ofte bortrejst. Langsomt siver forelskelsen og de lykkelige dage ud af hverdagen og erstattes af frustrationer og anklager. Da Sigmund fortæller, at han gerne vil skilles, rives Marias drømme om det perfekte liv fra hinanden. Midt i livet stilles hun overfor et afgørende valg: Skal hun lade sin verden falde fra hinanden, eller tage et opgør med det liv, hun troede var det perfekte?

Med en stærk og nuanceret præstation vandt hovedrolleindehaver Helga Guren prisen som Bedste Skuespillerinde på Karlovy Vary International Film Festival, hvor filmen også vandt Juryens Særpris.