Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Tirsdag 04. februar
TÆNKEPAUSER I PARADIS: SANG
Tænkepauser i Paradis! Foredrag inkl. en kop kaffe og en bog.
Event
TÆNKEPAUSER I PARADIS: SANG

TÆNKEPAUSER I PARADIS: SANG

TÆNKEPAUSER I PARADIS: SANG

Tag en tænkepause i biografen, når Øst for Paradis i samarbejde med FO Aarhus inviterer til foredragsrække TÆNKEPAUSER I PARADIS den første tirsdag formiddag i hver måned. Tænkepauserne er de små bøger med de store tanker fra Aarhus Universitetsforlag, som siden 2012 har formidlet forskning fra Aarhus Universitet på en lettilgængelig og ofte humoristisk måde.


Læn dig tilbage i de bløde biografsæder med en kop kaffe, mens landets dygtigste forskere formidler deres viden om netop det, de ved mest om. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og debattere dagens emne. Med i prisen får du et eksemplar af dagens Tænkepause og en kop kaffe.


Pris for foredrag, bog og kaffe: 175 kr.


LEA WIERØD BORCAK // SANG


Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Mød senirforsker Lea Wierød Borcak, når hun sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.