Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Tirsdag 04. marts
TÆNKEPAUSER I PARADIS: MYRER
Tænkepauser i Paradis! Foredrag inkl. en kop kaffe og en bog.
Event
TÆNKEPAUSER I PARADIS: MYRER

TÆNKEPAUSER I PARADIS: MYRER

TÆNKEPAUSER I PARADIS: MYRER

Tag en tænkepause i biografen, når Øst for Paradis i samarbejde med FO Aarhus inviterer til foredragsrække TÆNKEPAUSER I PARADIS den første tirsdag formiddag i hver måned. Tænkepauserne er de små bøger med de store tanker fra Aarhus Universitetsforlag, som siden 2012 har formidlet forskning fra Aarhus Universitet på en lettilgængelig og ofte humoristisk måde.


Læn dig tilbage i de bløde biografsæder med en kop kaffe, mens landets dygtigste forskere formidler deres viden om netop det, de ved mest om. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og debattere dagens emne. Med i prisen får du et eksemplar af dagens Tænkepause og en kop kaffe.


Pris for foredrag, bog og kaffe: 175 kr.


JOACHIM OFFENBERG // MYRER


De er berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne!


Mød forsker Joachim Offenberg, når han beretter om det småkryb, som end ikke hans barske onkel Preben - der forsøgte at brænde dem i helvedes flammer - kan få bugt med. Ifølge Preben fortjener de ilden! Især når de kannibaliserer, tager slaver og undergraver vores terrasser. Men vi burde dog i stedet domesticere dem og dermed samarbejde med 1/4 af verdens animalske biomasse. Så bered dig på at blive myrmekofil!