Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Hervé Guibert: La Pudeur ou l'impudeur
Filmvisning - Hervé Guibert: Blufærdigheden eller skamløsheden
Lørdag 8. februar kl. 14-16, danner Øst for Paradis danner rammen om en eftermiddag i Hervé Guiberts tegn, når Galleri Image præsenterer to aktuelle danske Guibert-oversættelser og den første danske visning af den franske forfatter og fotografs eneste filmværk, 'La Pudeur ou l'impudeur' (engelsk titel: 'Modesty and Shame').
Guiberts største drøm var at blive filmskaber, men først som uhelbredeligt syg fik han chancen, da en tv-producer udstyrede ham med et videokamera og gav ham frie tøjler som instruktør. I forlængelse af sit autofiktive litterære værk skabte han et sjældent, intimt, råt og poetisk indblik i livet som aidssyg under hiv/aids-krisen.
Filmen, som bl.a. har Guibert og hans to elskede grandtanter som medvirkende, blev klippet færdig af Maureen Mazurek i starten af 1991, men først sendt på tv året efter, en måned efter kunstnerens død som 36-årig.
Som optakt til 'La Pudeur ou l'impudeur' læser Frederik Bakkerud & Mathias Bernbom Andersen uddrag fra deres oversættelse af Guiberts 'Vild med Vincent' (forlaget Stentor 2023), om en erotisk besættelse, og Iben Engelhardt Andersen fra sin oversættelse af 'Cytomegalovirus - dagbog fra en indlæggelse' (Arena 2024).
C.Y. Frostholm, der er aktuel med udstillingen 'Hybris!' på Galleri Image og forfatter til romanen 'Til den ven jeg aldrig har kendt' (Tredje september 2023), begge dele med Hervé Guibert i centrum, giver en kort introduktion til filmen.
Intro og oplæsninger 50 min. + film 62 min. (engelske undertekster).