Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Clerks - døgneren
På sin fridag fra The Quick Stop Market bliver servicemedarbejder Dante Hicks ufrivilligt sat til at bestyre butikken. Det er ikke let, da han samtidig er midt i et opgør med kæresten Veronica - et opgør, der bl.a. bunder i Dantes ønske om at finde sammen med eks-kæresten Caitlyn Bree. I den tilstødende afdeling arbejder Randal med at leje videofilm ud. Randals aversion mod sit arbejde og disrespekt for alle, der sætter fod i forretningen, står i kontrast til Dantes syn på (trods alt) at betjene de handlende med et minimum af kundeservice. Spillet mellem de to og deres venner og kunder er hverdagskomik af højeste klasse.
I ’Clerks’ får du kort sagt en døgnkiosk-diskurs i sin yderste konsekvens iscenesat af en instruktør, som selv arbejdede i butikken om dagen, mens filmen blev lavet om natten efter lukketid. Filmens sort/hvide-billeder illuderer eksemplarisk de kornede optagelser fra et butiksovervågningskamera, så alt går op i en højere enhed – om end valget af sort/hvid faktisk var en praktisk og økonomisk beslutning.