Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Dr. Strangelove - FN'S Fredsdag
På FN's Fredsdag viser vi DR. STRANGELOVE efterfulgt af debat omkring atomvåben. Visningen er arrangeret i samarbejde med FN forbundet, Aarhus mod Krig og Terror, ICAN, Danske Læger mod Kernevåben, Kvinder i Sort og Kvindefredsligaen.
Event
Dr. Strangelove - FN'S Fredsdag

Dr. Strangelove - FN'S Fredsdag

På FNs fredsdag den 21. september 2024 kan du opleve Stanley Kubricks satiriske mesterværk DR. STRANGELOVE i Øst for Paradis!

Lektor Emeritus Henry Nielsen vil kort introducere filmen og sætte den i et perspektiv.
Efter filmen vil der være en drøftelse af hvordan vi sikrer, at der ikke sker spredning af A-våben og flere lande, herunder Danmark, tilslutter sig FNs aftale om forbud mod A-våben.

Visningen sker i samarbejde med FN forbundet, Aarhus mod Krig og Terror, ICAN, Danske Læger mod Kernevåben, Kvinder i Sort og Kvindefredsligaen.

OM FILMEN:

U.S. Air Force General Jack D. Ripper er blevet tosset og har sendt sine 34 fly med hver især 40 megaton bomber mod Sovjet Unionen for at komme russerne i forkøbet, som han er overbevist om, planlægger et tilsvarende modangreb.

Uheldigvis er ordren af en type, der ikke uden videre kan tilbagekaldes og USA’s præsident mødes derfor med sine rådgivere i Pentagon, bl.a. den krigsliderlige General Turgidson. De tilkalder ovenikøbet den russiske ambassadør, der afslører, at hvis Sovjet rammes af atomvåben, vil der automatisk blive svaret igen med en ”dommedags-bombe”, som vil ødelægge al liv på Jorden og gøre den ubeboelig i næsten hundrede år.